ESC – Hvad er det?

ESC står for electronic speed controller, eller elektronisk fartkontrol på dansk.

Helt basalt, så er en ESC den del der sender strøm til dine motorer. Denne strøm bliver reguleret af ESC’en. ESC’en får at vide hvor meget strøm motoren skal have at din flight controller. Dette signal fra flight controlleren skal nå at blive behandlet inden der kommer et nyt signal. Hvor hurtigt dette sker kaldes looptime. Du kan læse om looptimes her.

Det er yderst vigtigt, at din looptime på din ESC er lavere end din looptime på din flight controller, ellers vil din ESC blive overbelastet.

 

ESC firmware

Der er forskellige typer af ESC firmware. Det eneste vi kommer til at tage fat i her, er BlHeli firmware, som pt. er standard i branchen. Langt de flest BlHeli ESC’s kan konfigureres gennem blHeli suite, som er et stykke software til at ændre i indstillingerne.

Der er forskellige typer navne for hvor hurtig din ESC er. Nedenunder vil der bliver gennemgået forskellene.

Oneshot125

Oneshot125 er understøttet af næsten alle speedcontrollers. Tror faktisk aldrig jeg er støt på en uden indenfor det sidste år. Denne type har den langsommeste looptime, men den er stadig hurtig nok til 95% af alle flight controllers der er på markedet. Oneshots looptime er 125-250us, hvilket svarer til 16-32ms svartid. Langt de fleste flight controllers har som standard 500 eller 1000us looptime.

Oneshot42

Oneshot42 er en del hurtigere, faktisk næsten 3 gange hurtigere. I skrivende stund, så kan KISS speedcontrollers køre Oneshot42. Denne type har en hastighed på 42-84us hvilket svarer til 5-10ms svartid. Det er de færreste flight controllers der kan tage brug af denne looptime.

Multishot

Multishot er det nyeste skud fra stammen. Denne protokol er fremtiden, og kommer til at være det i rigtig lang tid. Multishot er lavet til at fungere sammen med F4 flight controllers (som der kun pt. findes én af) og nyere. Multishot har en hastighed på 5-25us, hvilket svarer til 0,64-3ms. Der må man sige, at man ikke kommer til at kunne mærke nogen forsinkelse overhovedet. Multishot er pt. at finde i Betaflight og Raceflight, men det anbefales, at man skifter til Raceflight hvis man vil bruge Multishot.

 

Damping light / Active braking

En meget anerkendt og fantastisk funktion i BlHeli software er Damping Light. Uden damping light, så vil dine motorer reagere langsommere på dine stick bevægelser. Dvs. hvis du går fra 0 til 100% throttle meget hurtigt, så vil der nok går 1-2 sekunder før du faktisk når den hastighed. Med Damping Light slået til, så vil du nå den fart langt hurtigere. Dette gør, at din drone vil føles meget mere responsiv, og vil gøre præcist det du beder den om.

BlHeli_S

BlHeli_S er en ny type firmware. Som navnet giver udtryk for, så er det bygget ovenpå BlHeli. BlHeli_S er er langt hurtigere end den gamle type BlHeli og har en responstid på 1-2ms.

BlHeli har følgende fordele:

  • Damping Light slået til som standard
  • Motorerne kører langt mere roligt, og larmer derved ikke så meget
  • Motorerne kørere mere køligt
  • 4 gange så mange throttle trin – Normalt har man kun 512 throttle trin (forskellige mængder throttle den reagerer på), men nu kan den tage op til 2048 trin.
  • Bliver ikke så nemt deskynkron ved høj motor fart

FpvGear.dk tilbyder oså en ESC med BlHeli_S.

 

Mads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *